Guide: Sådan vælger du det rigtige webhotel

Når du skal lave en hjemmeside, skal du som det første overveje, hvad siden skal hedde, og hvilket webhotel den skal ligge på. Her en guide til, hvordan du finder det rigtige webhotel.

Der er masser af udbydere, der tilbyder billig webhosting, på markedet, og det kan være svært at vælge den rigtige løsning. Når du har læst guiden herunder, er du formentligt bedre rustet til at vælge den rigtige løsning.

Pris og kvalitet hænger ofte sammen, særligt når det gælder webhoteller. Alligevel kan det være en god idé at starte med en billig løsning, som du kan migrere fra, når dit website vokser sig større.

Du har formentlig en masse spørgsmål i forbindelse med køb af webhotellet. Derfor får du først en introduktion til de forskellige faktorer, du skal være opmærksom på, før du beslutter dig.

Definitionen af en hjemmeside

En hjemmeside består af oplysninger, der ligger på en server, der er koblet til internettet. På den måde bliver det muligt for alle at tilgå informationerne, medmindre de er beskyttet med en adgangskontrol.

En hjemmeside kan være udformet på mange måder. Det kan være én enkelt side, der fungerer som et visitkort, men det kan også være en større side, der består af flere undersider. Det kan også være en webshop med produkter, hvor den besøgende kan købe dine produkter.

Før de besøgende kan finde din hjemmeside, skal du have et domænenavn, der peger på det webhotel, hvor hjemmesiden er placeret.

Hvad koster et webhotel?

Der findes masser af løsninger, når du skal vælge webhotel. Typisk vil det blive delt op i tre klasser; billig, mellem og dyr. Afhængigt af dit behov, skal du regne med at give mellem 200-3.500 kr. om året for dit webhotel.

Hvilken løsning, du skal vælge, afhænger af, hvor mange penge du er villig til at give, hvor meget trafik du regner med at drive ind på dit site, samt hvor meget det indhold, du skal have, fylder.

Har du eksempelvis planer om at starte en stor webshop med mange produkter, er det ikke nogen god idé at vælge den billigste løsning. Her er det vigtigt, at du har en stabil og hurtig server, der kan håndtere meget trafik og interaktion med din shop.

De billige løsninger, bør du udelukkende bruge til simple hjemmesider, der ikke kræver så meget. Det er en fin start, hvis du vil i gang uden at bruge for mange penge – så kan du altid migrere til en dyrere og mere stabil hosting, når dine krav bliver større.

Ulempen ved et webhotel i forhold til en dedikeret webserver er, at du deler pladsen med flere andre hjemmesider, hvilket typisk påvirker hastigheden, så din hjemmeside kan virke sløv.

Du deler dit webhotel med andre

De fleste webhoteller er shared hosting, hvilket betyder, at du deler dit webhotel med andre. Det kan risikere at påvirke hastigheden (hvilket har negative konsekvenser for dit SEO-arbejde), hvis din hjemmeside eksempelvis er placeret på flere andre hjemmesider, der kræver mange ressourcer samtidig.

Det er dog udelukkende et problem, der opstår, hvis ikke webhotellet har restriktioner for de enkelte brugere. De fleste webhoteller har derfor begrænset kapacitet, når det kommer til CPU-tid, mængde af hukommelse samt hvor mange kald, der må foretages til databasen.

På den måde sikrer de, at de hjemmesider, du deler pladsen på serveren med, ikke påvirker din side negativt. Omvendt kan det også betyde, at du bliver nødt til at finden en anden hosting-løsning, hvis du får behov for mere kapacitet.
Vælg det webhotel, der matcher dine krav
Før du vælger, hvilken udbyder du vil købe et webhotel til, er det en god idé at udarbejde en kravspecifikation, hvis du allerede nu ved, at din hjemmeside kommer til at få meget trafik. Overvej blandt andet følgende:

  • Hvor meget trafik forventer jeg at få?
  • Hvor meget lagerplads får jeg behov for?
  • Hvor vigtigt er det, at min hjemmeside er hurtig?
  • Har jeg behov for gratis SSL?
  • Er det vigtigt for mig, at der er gratis mail med min hjemmeside?
  • Hvordan skal jeg kunne kontakte udbyderen?

De 3 mest populære danske udbydere

I Danmark findes der en lang række udbydere af webhoteller, der allesammen har både fordele og ulemper. Herunder får du en kort introduktion til de enkelte webhoteller.

UnoEuro

UnoEuro er blandt de foretrukne udbydere af webhoteller i Danmark. Her kan du få én samlet pakke, hvor du køber både domæne og webhotel igennem UnoEuro. Du vælger selv, hvilken pakke du ønsker, og det er nemt at installere WordPress, Joomla, Magento eller lignende med deres 1-Click-installer. Herudover får du gratis SSL, backup og mailservice.

Du kan kun kontakte UnoEuros support via mail eller ved at oprette en ticket. Det er altså ikke et godt valg, hvis du har behov for telefonisk support.

Prisklasse: Lav (omkring 19 kr. om måneden for den billigste løsning)

One.com

One.com er, ligesom UnoEuro, en af de mest foretrukne udbydere af webhoteller i Danmark. Prisen er her også lav, og du kan komme i gang for 19 kr. om måneden, hvis du vælger den billigste pakke.

En af de primære forskelle fra One.com og UnoEuro er, at du får 25 GB lagerplads i den billigste løsning, hvor du ved UnoEuro kun for 10 GB. Der er ikke begrænsning på trafikken, og der er også gratis SSL. Du har mulighed for at købe et domæne igennem One.com, og du får også en gratis mailklient.

One.com og UnoEuro minder om hinanden på mange punkter, da de begge er lavprisudbydere. Derfor får du hellere ikke telefonisk support hos One.com, men skal kontakte dem skriftligt. Til gengæld har du her mulighed for at chatte direkte med supporten, hvilket er noget hurtigere end at sende en mail eller oprette en ticket.

Prisklasse: Lav (omkring 19 kr. om måneden for den billigste løsning)

DanDomain

DanDomain tilbyder webhosting med mere stabile servere end dem, du finder hos lavpris-hostingudbyderne. Du får en mere stabil og hurtig hjemmeside, men skal til gengæld betale en lidt højere pris.

Hos DanDomain starter prisen ved 24 kr. om måneden, hvilket kan være værd at investere, hvis du eksempelvis har en webshop, eller allerede nu ved at din hjemmeside kommer til at få mange besøgende hver måned.

Udover forbedret hastighed og stabilitet, sammenlignet med lavprisudbyderne, får du også dansk kundeservice via telefon, mail og chat. Det sikrer dig hurtig responstid, hvis din hjemmeside eksempelvis går ned.

Til gengæld får du mindre plads end hos UnoEuro og One.com, hvis du vælger den billigste løsning. Her er nemlig kun tilknyttet 5 GB lagerplads. Du kan tilknytte to mailkonti, hvilket også er lavere end hos de øvrige udbydere, og du får intet gratis SSL-certifikat.

Prisklasse: Lav-mellem (omkring 24 kr. om måneden for den billigste løsning)

Du kan finde en komplet oversigt over danske webhoteller her.


Google introducerer to nye tags som supplement til 'nofollow'

‘Nofollow’ er et tag, du kan sætte på dine links, hvis du ikke ønsker, at Google skal tillægge dem værdi. Driver du eksempelvis en affiliate-hjemmeside, er du ofte ikke interesseret i at Goolge følger dine affiliate-links. Historisk set, har ‘nofollow’-tagget været brugt af hjemmesideejere, når de skulle indikere, at de linkede til en hjemmeside med tyndt indhold. Typisk har dette været:

  • Affiliate-links
  • Kommentar-links
  • Interne og eksterne sider med tyndt indhold

Google har ikke kunne identificere, hvilket af ovenstående grundlag, du ikke ønskede at linke til side på, da du kun har kunne bruge ‘nofollow’-linket. Det er der nu lavet om på, da Google har introduceret to nye tags som supplement til ‘nofollow’:

  1. rel=”ugc”, der anvendes til at identificere links, som vises i brugergenereret indhold (eksempelvis forumindlæg og kommentarer)
  2. rel=”sponsored”, der anvendes til at identificere links på et website, der er oprettet som et sponsorat, reklame eller affiliate-link

Hvorfor skal jeg bruge disse tags?

Når du driver en hjemmeside, spiller links en kæmpe rolle for dine placeringer. Det er vigtigt, at andre linker til din hjemmeside, og det er vigtigt, at du selv linker ud. Dette bidrager positivt i den store ligning, når du arbejder med søgemaskineoptimering.

Et link bliver set som en anbefaling af en side, og når du linker til en ekstern hjemmeside, vil noget af den autoritet, styrke og relevans, som din hjemmeside har, bliver videreført. Og det samme gør sig gældende, når du selv får et indgående link fra en ekstern hjemmeside.

Derfor er det samtidig vigtigt, at de links, du får, ikke bare er autogenererede spamlinks, men har en vis autoritet. Det er Googles mål at levere en så god og fyldestgørende oplevelse som muligt, når du anvender deres søgemaskine. Lige siden, Google startede, har links været set som en anbefaling af en side – jo mere autoritær en kilde, der linker, jo højere tæller anbefalingen.

Siden Google introducerede ‘nofollow’-tagget i 2005, har det været brugt som et middel til at bekæmpe eksempelvis spamlinks fra kommentarsektionen på en blog, der dengang blev anvendt til at manipulere med algoritmen, så den hjemmeside, der blev linket til, opnåede bedre placeringer.

Når ‘nofollow’-tagget er sat på et link, bruges det til at fortælle søgemaskinens robot, at den ikke skal tillægge den hjemmeside, der linkes til, på baggrund af linket. Siden vil med andre ord ikke opnå højere rangeringer i søgemaskinerne på baggrund af et link med ‘nofollow’. Du fortæller med andre ord Google, at du ikke kan garantere for indholdet på den side, du linker til, og derfor heller ikke vil kædes sammen med den.

Google introducerer to nye tags

Hidtil har Google ikke været i stand til at identificere, hvorfor du ikke har haft tillid til det indhold, du markerede med et ‘nofollow’-tag – udelukkende, at du ikke har tillid til det. Det ønsker Google dog at ændre på nu, hvorfor de har introduceret to nye tags. Du kan se deres officielle udmelding omkring dette her.
De nye tags skal nemlig hjælpe Google til at forstå din hensigt, når du indikerer, at du ikke har tillid til linket. De links, der er nu, er:

  • rel=”nofollow”
  • rel=”sponsored”
  • rel=”ugc”

Disse tre tags vil fremover behandles som en indikation af, hvilke links der ikke skal tælle med i rangeringen af et website. Ikke alle links vil derfor blive ignoreret, som det ellers har været tilfældet.

Forklaringen på, hvorfor disse links ikke skal ignoreres, er, at et link markeret med et af tre ovenstående tags, stadig kan indeholde værdifulde oplysninger, som kan bruges, når de skal forbedre deres algoritme.

 

“Links contain valuable information that can help us improve search, such as how the words within links describe content they point at. Looking at all the links we encounter can also help us better understand unnatural linking patterns.” - Googles pressemeddelelse

 

Betyder det så, at jeg skal ændre mine ‘nofollow’-links?

Hvis du allerede har en hjemmeside, hvor du har ‘nofollow’-tagget på links, kan du være helt rolig. Der er ingen grund til at skifte dine tags, da ‘nofollow’ stadig har samme betydning, som det hele tiden har haft. De nye tags anvendes udelukkende af Google, så de kan forbedre deres algoritme, og ifølge Google selv vil der altså ikke være nogle konsekvenser ved ikke at bruge dem.