Med e-mærket får du både et stærkt link, men det er ikke det hele; du sender nemlig også et stærkt signal til dine besøgende, om at din forretning er til at stole på. Et signal, der kan have direkte indflydelse på din konverteringsrate. Se her, hvordan du får e-mærket.

Hvis du tilmelder din webshop til e-mlrket, vil du sende et signal til dine kunder, om at de kan stole på din forretning. Det er nemlig kun de webshops, der lever op til kvalitetskravene, der certificeres. Det kan være med til at vækste din forretning, fordi dine besøgende vil have mere tillid til din forretning, men det kan også styrke din troværdighed hos Google. Du får nemlig også et stærkt link.

 

Hvad er e-mærket?

E-mærket signalerer til dine besøgende, at din hjemmeside er troværdig, og der ikke er nogen risiko forbundet med at handle hos dig. Det er et stærkt signal, der kan være med til at øge dit salg. Undersøgelser viser nemlig, at e-mærkets signalværdi er så stærk, at det har en direkte indflydelse på, hvilken forretning danskerne vælger, når de handler på nettet.

Der er dog visse kvalitetskrav, der skal opfyldes, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at blive godkendt til e-mærket. Dem ser vi på herunder.

 

Hvordan får man e-mærket?

Kravene, du skal opfylde, er egentlig ret simple. Hvis du i forvejen kører din forretning legitimt og bekymrer dig om god kundeservice, er du allerede godt på vej. Hvis ikke, er det en god idé at kigge din webshop efter i sømmene, inden du går i gang. Når det er gjort, og du har besluttet dig for at tilmelde dig, foregår processen således:

Først og fremmest skal du klik dig ind på https://business.emaerket.dk/bliv-certificeret/. Her har du mulighed for at sende en ansøgning om at blive certificeret. Når du har gjort dette, så er opstartsprocessen i gang. Den består af tre trin:

  1. Din webshop bliver gennemgået: Når din ansøgning er indsendt, vil du få tilknyttet en jurist, der gennemgår din webshop. Formålet med dette er, at undersøge hvorvidt din webshop lever op til kravene. Gennemgangen afsluttes ved, at du får et dokument, der beskriver, hvis der er noget, der ikke stemmer overens med kravene. Er der det, vil du få et dokument, der indeholder løsningsforslag og rettelser. Forhold dig efterfølgende til dem.
  2. Hvis der er rettelser, skal disse implementeres: Det dokument, du har modtaget, indeholder rettelser, som du nu skal implementere på din webshop. Disse punkter omhandler typisk, om der står relevante oplysninger om webshoppen, det er let at navigere til persondatapolitik, om købsflowet er gennemskueligt, om brugeren bliver vildledt, om kundeservicen er hjælpsom og imødekommende, samt om informationer omkring levering, fortrydelse og reklamation står tydeligt beskrevet på siden.
  3. Du modtager nu din certificering: Når du har fået ændret på de ting, der stod beskrevet i løsningsforslaget, vil din side blive testet igen. Hvis du har opfyldt alle kravene, vil du nu modtage din certificering. Herefter afsluttes processen.

 

Hvad koster e-mærket?

Prisen for e-mærket varierer, alt efter hvor mange der er ansat i din forretning. Hvis du har mellem 0 — 4 medarbejdere, koster det i skrivende stund 2.310 kr. (ekskl. moms) for oprettelse samt 5.825 kr. (ekskl. moms) i årligt kontingent.

Er I mellem 5 — 24 medarbejdere vil prisen blive 3.640 kr. (ekskl. moms) samt et årligt kontingent på 7.935 kr. (ekskl. moms). Jo flere ansatte, des højere bliver prisen.

Hvis du vil se mere specifikt, hvad det kommer til at koste for din forretning, så kan du estimere prisen på e-mærkets officielle hjemmeside. Her kan du også læse om alle de andre fordele, der er ved at blive certificeret med e-mærket. God fornøjelse!

 

Hvilke fordele er der ellers?

Først og fremmest øger du din troværdighed, når du bliver certificeret med e-mærket. Det har nemlig en stærk signalværdi, som har betydning for om dine besøgende vælger at handle hos dig eller ej. Samtidig viser du, at din webshop er seriøs og bekymrer sig om gode og varige forhold til sine kunder.

Samtidig får du adgang til nyttig, juridisk viden, der kan bruges i arbejdet med din forretning. Dine kunder vil også blive sikret med op til 10.000 kroner pr. handel, der foretages hos din forretning. Du har dermed et sikkerhedsnet, du kan tilbyde til dine kunder.